På juleeventyr i København Julen er en magisk tid i København. Selv i år hvor mange ting er anderledes end normalt. Heldigvis er vores smukke, gamle hovedstad leveringsdygtig på julestemning, hyggelige caféer med to-go gløgg og butikker med de helt rigtige julegaver på lager. Veronica MaggioVega | Søndag den 12. september Veronica Maggio kan som ingen anden indfange lyden af både boblende og ulykkelig forelskelse. Og det er nærmest umuligt ikke at nynne med på sangene. Tilsæt samtidig hendes charmerende live-energi, og så kan du danse dig direkte i popstratosfæren. For med sine store omkvæd og fængende melodier sætter sangerinden hver gang en fed streg under, at popørene er veludviklede på den anden side af sundet. Siden debuten i 2006 har sangerinden nydt massiv succes blandt anmeldere og fans. Med over en milliard streams, er hun en af de absolut største artister i Sverige. Når der lander en ny single fra Veronica Maggio, lander der også en trang til at støve ens svenske gloser af. Lucia optog i kajak d. 13. december Den 13. december er det Luciadag, og traditionen tro samles endnu en gang kajakker fra nær og fjern til et flydende Lucia optog igennem Københavns kanaler. Op till 300 roere ror igennem Københavns Havn med lys og lygter og lyser havnen op! Optoget er et smukt syn, som kan nydes fra kajen rundt langs Københavns kanaler. Kajakroerne vil synge julesange i Nyhavn, Christianshavn og ved Højbro Plads. Julen er over os. Det er tid til at varme vores iskolde fingre på kopper med varm gløgg, jagte den perfekte julegave til dem vi elsker og mærke juleatmosfæren langsomt, men sikkert krybe helt ind under huden på os. Og så skal vi spise, men det behøves vel knap nok at nævnes. Julemarked i Den Grå Hal Julemarkedet på Christiania har været en tilbagevendende begivenhed siden 70'erne er udover at være det smukkeste og mest eksotiske marked nord for Alperne også et mødested for en masse gamle venner. Glæd dig til levende musik, mad, håndværk, gaver, gløgg og sidst men ikke mindst - gratis adgang. Julemarkedet foregår alle dage fra kl. 12-20 fra d. 9. til d. 20. december. Jul på Kongens Nytorv Oplev smukke storslået 3D lysinstallationer på julemarkedet allerede fra d. 12. november og helt frem til d. 22. december. Julemarkedet på Kongens Nytorv er også en lille rejse tilbage til dine bedsteforældres jul. Med de mange hyggelige og julepyntede boder, en julemand der hygger om børnene og ikke mindst de historiske rammer på Kongens Nytorv, kan I mærke stemningen fra de gode gamle dage. Der er gratis entré. Julemarked på Højbro Plads Julemarkedet på Højbro Plads er et af Københavns helt store julemarkeder. Arrangørerne har i en årrække hentet inspiration fra flere europæiske byer, så Københavns mange tusinde besøgende kan få en særlig oplevelse i den travle juletid. Her er altid mange fine boder, og her er ekstra fint om aftenen med alle de flotte julelys. Den er åben forsætter helt indtil d. 22. december. Gratis entré. Jul på Fasangården Oehlenschlägers gamle sommerbolig forvandles denne jul til et magisk parkunivers fyldt med æbleskiver, juletræer og krydret gløgg. På adventssøndage kan gårdens besøgende glæde sig til alt fra julekranse og klingende julesang til udendørs luciaoptog, råvildtudskæring, østersbar, juletræstænding med Claus Meyer og Malte Ebert og - ikke mindst - eventyrlig højtlæsning ved Jytte Abildstrøm. Hver søndag i advent, samt den 21., 22. og 23. december - alle dage fra kl. 12:00 til 16:30 - vil gårdspladsen på Fasangården summe af liv og dufte af varm, krydret gløgg og æbleskiver fra køkkenet. Traditionen tro sælges der desuden juletræer fra den bæredygtige produktion Kirstineberg på Lolland. Julemagi for alle Julen er hjerternes fest, og det fejrer Tivoli med glitrende dekorationer, tusindvis af lyspunkter, juleilluminationer og spektakulære projektionsshows. Gå også på opdagelse blandt over 15 juletræer, der stråler med pynt i forskellige temaer. Den 13. december er det Luciadag, og traditionen tro vil 100 luciabørn fra københavnske kirkekor bære lyset frem i et imponerende smukt optog i Tivoli. Optoget starter ved Slotspladsen foran H.C. Andersen Slottet og spreder stemning, lys og sang gennem hele Haven, så alle gæster kan opleve de hvidklædte luciabørn på tæt hånd. Tag familien med til en betagende december aften med lys og magiske juletoner i vintermørket. Lysende drømmeunivers med juleilluminationer Hver aften forvandles Tivoli Søens blanke vand til et univers af lyd, lys, ild, røg og en masse overraskende effekter. Juleilluminationerne er fulde af farver og opleves med musik ledsaget af Tjajkovskijs betagende og karakteristiske musik fra Nøddeknækkeren. Se himlen oplyst af farverigt fyrværkeri Bliv betaget af de smukke lysformationer, når Tivoli oplyser nattehimlen med et spektakulært nytårsfyrværkeri, der byder 2022 velkommen på magisk vis. Nytårsfyrværkeriet bliver skudt i gang kl. 23. Husk coronapas og dit gode julehumør, når du besøger Haven! Hotel Copenhagens personale ønsker alle en rigtig glædelig jul og et Godt Nytår 2022! |