Nydt år! Detta sker i København 1/2020

2020-01-06

Januar 2020 

 

  • PAW Patrol Live / K.B. Hallen / 4.-5.1 

Baseret på Nickelodeons animerede serie, der også har været sendt på DR, kommer PAW Patrol Live! "Redningsløbet" og får alles favorit vovser op på scenen til et action packed, energifyldt musikalsk eventyr.  

I PAW Patrol Live! "Redningsløbet" er det dagen for det Store Ræs mellem Eventyrbugtens Borgmester Godglad og Tågerups Borgmester Humdinger, men Borgmester Godglad kan ikke findes nogen steder. PAW Patrol til undsætning! Deres mission er at redde Borgmester Godglad og hjælpe hende færdiggøre ræset. Ved at bruge hver deres unikke færdigheder og teamwork, laver vovserne flere heroiske redninger på deres ræs til målstregen. 

PAW Patrol Live! "Redningsløbet" viser, at intet job er for stort, og ingen vovse er for lille. Fordi vovserne anvender deres unikke egenskaber og arbejder sammen, lærer de alle aldre om ansvar, sociale færdigheder og problemløsning.

 

  • Michael Malarkey / Vega / 17.1 

Michael Malarkey er en sangskriver og skuespiller bedst kendt for sin rolle som Enzo i Vampire Diaries. Han udgav i 2017 sit debutalbum, Mongrels, der er en samling af dragende fortællinger i et mix af blues, folk og rock. 

Albummet hiver lytteren med ind i et varmt folkunivers, hvor Malarkeys dybt personlige lyrik, rammer lige i hjertekulen. Han startede med at skrive musik til sin poesi og den nerve fra de skrevne ord er stadig helt fremme i lydbilledet. 

Hans mørke stemme får det til at risle ned ad ryggen på bedst tænkelig måde, hvilket også fik Billboard til at rose albummet.

 

  • Hot Wheels Monster Trucks Live / Royal Arena / 17.-18.1 

Det bliver vildt! Det bliver larmende! Det bliver MONSTER stort! D. 17. - 19. januar 2020 rykker flere tusinde hestekræfter ind i Royal Arena, når Live Nation og Raycom-Legacy Content Company præsenterer HOT WHEELSTM MONSTER TRUCKS LIVE for første gang på dansk jord. 
 
Hot Wheels Monster Trucks Live vækker alle de ikoniske monstertrucks til live i et brag af et show, med de vildeste stunts, tricks og crashes. Udover de kæmpemæssige Monstertrucks, vil der også være særlige optrædener med nogle af de største stjerner fra freestyle motocross, verdensrekordforsøg og et besøg fra Megasaurus - den kæmpemæssige, bilspisende, ildspyttende og forhistoriske robot, der elsker alt med fire hjul. Der vil også være mulighed for at deltage i Crash Zone før showet, hvor man kan komme helt tæt på de store monstertrucks, tage billeder og møde kørerne. 

 

  • Mamma Mia / Tivoli Koncertsal / 22.1 --> 

Efter ti års ventetid kan det danske publikum atter opleve den globale megasucces. I 2010 oplevede 190.000 danskere musicalen MAMMA MIA! ledsaget af ABBAs udødelige hits i København og Aarhus. Opsætningen havde et af de største forsalg til en dansk teaterforestilling nogensinde. Ligesom sidst bliver musicalen opført med et dansk cast og med danske versioner af ABBAs allerstørste hits. 

Over 60 millioner mennesker verden over er blevet forelsket i musikken, karaktererne, og den lade og moromme historien som udspiller sig på en græsk ø: 

Donna, en 40-årig enlig mor, skal snart gifte sin datter, Sofie, bort. Sofie, som ikke ved, hvem hendes far er, læser sin mors dagbog og finder ud af, at der findes 3 mulige fædre. I al hemmelighed inviterer hun dem alle til sit bryllup. En af dem er hendes far, men hvem? 

 

  • Joshua Radin / Hotel Cecil / 24.1 

Joshua Radin er garant for organisk og melodisk singer/songwriter med personlige tekster, ikke ulig navne som John Mayer, Ben Harper, Jason Mraz og Jack Johnson. Så det bliver en intim og nærværende koncertoplevelse, når den melodistærke amerikanske singer/songwriter Joshua Radin gæster Hotel Cecil den 24. januar.  

 

  • Kim Petras / Vega / 27.1 

Da den tyske sangerinde Kim Petras i 2017 udgav sin første single "I Don't Want It At All", tog hun hul på en anmelderrost karriere. Selvom det kun lige er begyndt for den unge kunstner, har hun allerede fået stor bevågenhed for sine glitrende popnumre og solide samarbejder med artister som Charli XCX og SOPHIE. 

Petras har altid gjort tingene på sin egen måde. Mens mange artister vælger at dedikere sange eller hele album til juletiden, valgte Petras sidste år at udgive første del af det Halloween-inspirerede ep-projekt Turn off the Light: En samling dystre pop-sange, der fungerer ligeså godt på dansegulvet, som når du sidder alene derhjemme med lyset slukket. 

 

 

  • Hatari / Vega / 29.1 

Hatari kickstartede den gotiske S&M-fest, da det internationale Melodi Grand Prix løb af stablen i Israel i 2019. Med sangen "Hatrið mun sigra," der oversat betyder "Had vil vinde", skabte bandet gennem aggressivt pulserende synths, tunge beats og dansere i lak og læder en solid hype verden over. Bandet er en unik sammensætning af æstetik, grafik og musik, som kommer til udtryk i deres komplette optrædener bestående af koreografi, visuals og en energisk tilstedeværelse. Hatari er et politisk multimedieprojekt, der ønsker at vise skyggesiderne af det neoliberale samfund. Teksterne synges med lige dele længselsfuldhed og punket aggressivt. Der er en kobling mellem deres cyperpunkede BDSM-påklædning og deres apokalyptiske budskaber om forbrugersamfundets etik og moral. 

 
Reserver nu
reception@hotelcopenhagen.dk
Hotel Copenhagen
Egilsgade 33
2300 København S

Telefon: +45 32 96 27 27
Telefax: +45 32 96 83 08
 
reception@hotelcopenhagen.dk