ATLANTIS 10. september - 6. november | Tivolis koncertsal Danmarks største musicalsucces genopstår. I 2021 får den danske musicalsucces Atlantis nyt liv, når Mikkel Rønnow og Tivoli præsenterer den hidtil største opsætning af det sagnomspundne drama om Atlantis' storhed og undergang. Det sker bl.a. med Stig Rossen, Kaya Brüel, Pernille Petterson, og Jonas Rasmussen på rollelisten. Atlantis har alt, hvad et sultent musicalhjerte kan begære: Helte og skurke, storhed og undergang, kærlighed og jalousi - et magisk eventyr foldet ud i fantastiske sange med et stort toptunet orkester og i visuelt overdådige scenebilleder. NORDIC DARTS MASTERS 17.-18. september | FORUM Copenhagen Turneringen består af otte af de bedste spillere i verden, som møder lokale kvalifikationsspillere. De regerende verdensmestre Michael van Gerwen, Gary Anderson, Rob Cross og Peter Wright er blandt de stjerner, som forventes at deltage i København. De fire alene har mere end 100 dart-titler og flere verdensmesterskaber tilsammen og er garanter for masser af "180's" og måske endda en enkelt af de legendariske 9-dart lukninger. JAMIE CULLUM 26. september | DR Koncerthus Den kritikerroste og verdenskendte sangskriver, musiker og moderne crooner Jamie Cullum vender stærkt tilbage i Koncertsalen med sin yderst dansevenlige jazzpop-hybrid og succesfulde fortolkninger af hits fra bl.a. Rihanna, Ed Sheeran og Ray Charles. Den engelske sanger, entertainer og komponist Jamie Cullum er en af vor tids bedst sælgende croonere på tværs af pop, jazz og bigbandmusik. Med stor respekt for jazztraditionen og personlige fortolkninger af moderne klassikere er den 39-årige brite blevet et af dette århundredes arvtagere efter Frank Sinatra, Tony Bennett og Billy Joel - denne status satte Jamie Cullum to fede streger under ved sit sidste besøg i Koncertsalen under Copenhagen Jazz Festival i 2017, hvor han spillede en udsolgt koncert, som han nu vender tilbage til september i år. RHYTHM OF THE DANCE 29. september | Glassalen The National Dance Company of Ireland, byder på eventyrlig underholdning af absolut høj klasse og professionalisme i denne nye produktion af "Rhythm of The Dance". "Rhythm of The Dance" har været på verdensomspændende turne i 22 år, hvilket gør det til det længst kørende irske danseshow i verden. Succesen er ikke til at tage fejl af!! Fans world wide får salen til at bruse, når de klapper og tramper foden i gulvet i takt med danserne til den keltiske musik i et to timer langt vidunderligt show. De prisvindende danserne stjæler det meste af billedet og publikums gunst, og akkompagneres af de bedste live musikere og sangere. Det er uden sammenligning magisk, når de på tælling forbliver i formation og til perfektionisme koreograferet, flytter fødderne ens, eminent, hurtigt og præcist. Musikerne mestrer mange forskellige instrumenter, heriblandt forskellige fløjter, guitar og trommer. Udover at akkompagnere danserne, indtager de selv hele scenen og fremfører den keltiske musik helt fortryllende. MIDT OM NATTEN 30. september - 24. oktober | Tivolis koncertsal En af de senere års helt store danske musicalsucceser, Midt om Natten, vender nu tilbage. Midt om natten vender tilbage. Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro, Kvinde Min, Tarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med - træfsikre hits fra både Kim Larsens og Gasolins' bagkatalog. Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsens og Gasolins største hits, spillede i 2018 for fulde huse i Tivolis Koncertsal og det meste af Danmark - og blev set af flere end 150.000 begejstrede publikummer. Nu vender hit-musicalen tilbage, og denne gang i en fornyet version, der lægger sig endnu tættere op ad den originale handling i den danske biografsucces. Der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje, ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen. Interessen for musicalen Midt om natten og Kim Larsens og Gasolins hits var i foråret 2018 overvældende over hele landet. Alene i Tivolis Koncertsal blev forestillingen set af 90.000 publikummer. Mange måtte gå forgæves, og det har derfor ikke skortet på opfordringer til at sætte musicalen op igen. |