KBH Events | September 2023

2023-09-05

EVENTS IN COPENHAGEN, SEPTEMBER 2023

 

 

FredagsRock: Drew Sycamore         1. september                                        Plænen/TIVOLI

 

De seneste to år har Drew Sycamore etableret sig som et af Danmarks allerstørste popidoler. Med kæmpe hits som 45 Fahrenheit Girl, Take It Back, I Wanna Be Dancing, Perfect Disaster og Let Me Love You har hun bragt sig selv helt op i toppen af pop-superligaen!

Tiden står dog ikke stille for powerpop-kunstneren, der barsler med endnu flere landeplager. Drew Sycamore er aktuel med singlerne Madonna og Electric Motion, der begge har fået massiv airplay på de danske radiokanaler. Flere singler er på vej, og i foråret udgiver Drew sit tredje album Superfaith.

Når hun rammer Tivoli d. 1. september, kan vi derfor forvente flere hits og et endnu større show!

 

 

Daði Freyr                                             2. september                                        VEGA

 

Oplev Daði Freyrs krøllede pop-geyser i VEGA

Den musikalske konfettikanon af god stemning og dansable toner, Daði Freyr, er tilbage i København. Han har netop udgivet første tredjedel af et kommende engelsksproget debutalbum, I Made An Album1/3. Hele albummet bliver udgivet sidst på sommeren. De nye sange er en sprudlende samling disco-inspirerede popsange med sofistikerede hooks- og selvrefleksion, men stadig med en overflod af Freyrs unikke og charmerende humor.

Albumforløberen kommer to år efter, Daði Freyr sang sig ind i alle pophjerter med sit bud på en Eurovison-sang. Han var spået som storfavorit til at vinde konkurrencen med hittet "Think About Things", men Corona satte en stopper for Eurovision i 2020.

I stedet gik Freyrs ørehænger viralt i hele verden, blandt andet efter skuespilleren Russell Crowe delte musikvideoen til nummeret, der i skrivende stund har flere 44 millioner visninger på YouTube.

 

 

Nordic Race - Refshaleøen               2. september                                        Refshaleøen

 

Deres slogan siger det hele. Du må bare "EMBRACE THE PAIN", når Nordic Race presser din fysiske og mentale styrke.

Forskellige beliggenheder med hver deres bane gør Nordic Race til den mest hardcore serie af OCR events i norden. For dem, der ikke kender til sporten, er OCR en forkortelse for Obstacle Course Racing - og de her gutter tager ikke let på forhindringsløb.

Dækløb, cliffhanger, pigtråd, monkey bars og hurdles er bare nogle af forhindringerne, du kan møde på vej gennem banen.

Siden 2012 har løbene udfordret mere end 25.000 løbere. Over 30 forskellige forhindringer er blevet erobret på vejen.

Løbet finder sted i Københavns industrikvarter på Refshaleøen. Sværhedsgraden for dette løb er 5+ ud af 10, og det er derfor velegnet, selvom du ikke har prøvet OCR løb før. Det er bare med at kaste sig ud i det!

 

 

Danmark-San Marino                        7. september                                        TELIA Parken

 

EM-kvalifikationskamp for herrelandsholdet

 

 

Have- og Blomsterfestival                 tills 10. september                              TIVOLI

 

Kig forbi Tivoli, når vi folder alle kronbladene ud for vores farverige Have- og Blomsterfestival den 26. august - 10. september.

Vi har inviteret nogle af Danmarks grønneste fingre og mest kreative sjæle til at give deres bud på inspirerende blomstermagi.

Oplev alt fra ansigtsmaling og spiselige haver til japansk moskunst og hele blomsteruniverser. Både børn og voksne må se, røre, smage og skabe - og prøve havespil til den store guldmedalje.

 

 

Delta Goodrem                                    11. september                                      Pumpehuset

 

Den australske singer-songwriter og popmagiker indtager Pumpehuset til september

Delta Goodrem er en kunstner med mange talenter. Hun er singer-songwriter og en anerkendt skuespiller. Delta er en af de største artister i Australien og Deltas første album, ''Innocent Eyes'' (2003), var et af de mest solgte debutalbums i Australiens historie. Albummet satte rekord med 29 uger på #1 i Australien. Det toppede de australske albumhitlister og nåede 23x platin. Med albummet blev hun desuden den den første kunstner nogensinde til at have fem #1 singler på de australske hitlister fra ét debutalbum.

Hendes sidste album ''Wings of the Wild'' debuterede som #1 med platinhittet "Wings". Den udsolgte arenaturné i forbindelse med udgivelsen af albummet slog rekorder, da Delta blev den bedst sælgende kvindelige australske turnékunstner i 2016, og turnéens livekoncert-DVD vandt en #1 på ARIA-hitlisten.

I januar 2020 blev Delta inspireret til at skrive "Let It Rain" efter at have set ødelæggelserne fra bushbrandene i Australien. Alle indtægter i forbindelsen med udgivelsen af sangen gik til nødhjælp til Røde Kors bushbrand.

 

 

Ron Pope                                               17. september                                      Hotel Cecil

 

Den amerikanske singer/songwriter ron pope kommer til Hotel Cecil i København den 17. september 2023.

Siden han debuterede i 2007 har Ron Pope etableret sig som en af sin generations mest solide sangskrivere i grænselandet mellem singer/songwriter, folk, country og træfsikker guitarrock med inspiration fra navne som Tom Petty og Bruce Springsteen. Pope brød igennem med sangen ‘A Drop in the Ocean' tilbage i 2008 og har siden da spillet udsolgte shows i mere end 20 lande, solgt over 2 millioner digitale tracks og blevet streamet mere end 500 millioner gange på Spotify og YouTube.

Der er lagt op til en intim og inderlig koncert, når Ron Pope indtager Hotel Cecil med nyskrevet musik om livets op- og nedture.

 

 

Copenhagen Half Marathon             18. September

  

17. september 2023 spærres dele af Københavns indre by og Frederiksberg midlertidig af for at give optimale betingelser til løbere og tilskuere til Copenhagen Half Marathon, som får de normalt så trafikerede gader for sig selv.

Ruten er spredt over hele København, og undervejs passeres nogle af de smukkeste steder i København, lige fra Kongens Nytorv, Frederiksberg Allé og Søerne til Marmorkirken, Børsen og Christiansborg.

Copenhagen Half Marathon er et løb, hvor hele byen hepper på dig, og hvor du kan glæde dig til 21,0975 km med unik stemning igennem Københavns charmerende og hippe brokvarterer, historiske Indre By og Frederiksbergs smukke alléer.


 

The Rock Orchestra by Candlelight           22. september                                      Den Grå Hal

 

The Rock Orchestra by Candlelight kommer til din by!

Et band på 11 klassiske musikere, der indånder smukt mørk energi i legendariske rock- og metalmelodier i en fordybende stemning med levende lys. Omgivet af et hav af stearinlys skifter de skeletlignende musikere ubesværet mellem sublime melodier og kraftfulde vægge af lyd. Skæve tårne, svævende lanterner og gigantiske headbangende dukker skaber rammen for en overjordisk musikalsk oplevelse. Gør dig klar til at blive taget med på en rejse gennem rock- og metalgenrerne med de største hits fra de sidste 40 år. Vi opfører musik af Metallica, Led Zeppelin, Rage Against the Machine, Linkin Park, System of a Down, Guns n Roses, Rolling Stones, Iron Maiden, Evanescence, Black Sabbath, Foo Fighters, AC/DC, Muse og Queens of the Stone Age.

 

 

Gavin DeGraw                                      24. september                                      VEGA

 

Gavin DeGraw folder sin parade af hits ud i Store VEGA

Gavin DeGraw udgav sit debutalbum Chariot tilbage i 2003, og der er ikke mange kunstnere, der har formået at hitte så stort, som DeGraw i den grad gjorde med sin debut. Både album og singler solgte platin, og Chariot blev starten på en bemærkelsesværdig karriere med den ene hitlisteplacering efter den anden, gentagende platin-hæder, Grammy-nomineringer og flere verdensturneer.

Musikeren har i løbet af de sidste to årtier udgivet syv studiealbum, hvoraf det seneste Face The River, som han selv beskriver som sin vigtigste plade i karrieren, udkom i 2022.

DeGraws popularitet har holdt ved helt siden de allerstørste hits fra 00'erne - en popularitet, som også flere gange er blevet understreget herhjemme med udsolgte koncerter. Den populære sanger og sangskriver kommer endelig tilbage til Danmark, hvor han disker op med sine tidløse ørehængere og fællessangsgaranti i Store VEGA.

 

 

Udgårdsfest 2023                               29. september                                      Pumpehuset

 

Efter en totalt udsolgt Udgårdsfest 2022, vender Danmarks nye, store folk-metalfestival tilbage til Pumpehuset.

Til september indtager Danmarks nye store festival for folkmetal igen Pumpehuset. Hvor Udgårdsfest 2022 var centeret omkring "gamle" kendinge, kaster 2023 glans over nye stjerneskud på den hedenske metalscene, headlinet af mægtige Heidevolk.

 

 

Loppemarked i Bella                           30.9.-1.10                                             Bella Center

 
Reserver nu
reception@hotelcopenhagen.dk
Hotel Copenhagen
Egilsgade 33
2300 København S

Telefon: +45 32 96 27 27
Telefax: +45 32 96 83 08
 
reception@hotelcopenhagen.dk