Poets of the Fall d. 6. september | Pumpehuset Det finske rockband Poets of the Fall - sanger Marko, guitarist Olli og keyboardspiller Captain begyndte deres musikalske eventyr fra scratch i 2003. Gruppen er kendt som et fantastisk live-band, så der er noget at se frem til, når de ikoniske alternative rockers i Poets of the Fall besøger Pumpehuset til september. FANTOMTEATER- ikke kun i ånden...Hver søndag i september: d. 11., d. 18., d. 25. | Det Kgl Teater - Skuespilshuset I september 2022 fejres 300 år med dansk teater. Dramafronten præsenterer i den anledning FANTOMTEATER i samarbejde med Det Kongelige Teater. FANTOMTTEATER er uropførelsen af fem dugfriske stykker ny dansk kort-dramatik, der vises på steder i det indre København, hvor der engang lå et teater, men ikke længere gør det. Hver af de fem dramatikere fortolker det fælles tema TEATER, men på hver deres helt individuelle måde. Ønsket er at vise et smukt, kalejdoskopisk billede med forskellige tilgange til og betydninger af teatret, - nu, i fortiden og i fremtiden. Publikum guides fra sted til sted til de fem forskellige stykker af hver 10-15 minutters varighed, som vises på udvalgte steder, hvor ånden fra dengang, der lå et teater, muligvis stadig findes... Ved at opføre stykkerne på disse særlige steder, pustes der nyt liv i de engang så livfulde steder. Og samtidig med at publikum får et historisk glimt og indblik, er opførelsen på netop disse adresser en påmindelse om den skrøbelighed teatret som kunstform også har. Mødested: Foyeren i Skuespilhuset kl. 15. Guider: Teaterhistorisk kyndige guider ledsager publikum på ruten OBS! Kom kl.14.30 og få en introduktion til dagen og de 5 "fantomteatre" ved teaterhistoriker Alette Scavenius. Introduktion foregår i Skuespilhusets foyer. Go_Ad. 15. september | Lille Vega Det ukrainske electro-folk band Go_A kombinerer på eminent vis dybfølt lyrik med sprøde elektroniske beats og kraftfulde guitarriffs. Med hittet "SHUM" ramte Go_A i 2021 MGP-fans verden over, og nummeret har siden været at finde på hitlister som Billboard Top200 og Spotify Viral Worldwide. Bandets navn består af "Go" som "bevægelse" og "A" som det gamle græske bogstav "alfa", der symboliserer kulturelle rødder og begyndelsen på alting. Og deres musik centrerer sig om netop det: Begyndelsen, at genfortælle traditionelle ukrainske historier, der er gået i arv gennem generationer. Gruppens sangerinde Kateryna bruger endda den ældgamle østeuropæiske folklore-vokalteknik, som er baseret på en åben hals og fri lydstyrke. Copenhagen Half Marathon d. 18. september 2022 Den 8. udgave af Copenhagen Half Marathon finder sted søndag den 18. september 2022 og har start og mål på Øster Allé, 2100 København. Starten går kl. 11.15 og afvikles som en rullende start for det samlede elite- og motionistfelt. BUSTER Filmfestivald. 26. september til 9. oktober BUSTER er Skandinaviens største filmfestival for børn og unge. Vi viser +170 film og tv-serier fra hele verden og byder på særlige events i de københavnske biografer! BUSTER har en ambition om at styrke rammerne for medieindhold til børn og unge. Derfor afholder vi hvert år en stor børnemediekonference i samarbejde med DR for den danske og internationale branche for medieindhold til børn og unge. Vores mål er at bringe de nyeste kvalitetsfilm og stærkt medieindhold ud til de 3-16-årige og skabe levende og sanserige oplevelser i biografens rum. Vi udkommer med et børnehaveprogram, et skoleprogram og et familieprogram. Over 30.000 børn, lærere og familier deltager hvert år på festivalen. BUSTER bliver til hvert år med et lille engageret team, der brænder for børnefilmen og den gode biografoplevelse, en håndfuld fantastiske praktikanter, frivillige og freelancere og ikke mindst vores højt skattede samarbejdspartnere. Festivalen finder primært sted i det centrale København, men vi er også at finde på Frederiksberg, Brønshøj, Amager, Odense og på særlige venues ude i hele landet. BUSTER finder sted fra 26. september til 9. oktober 2022 (uge 39+40) BUSTER ligger under Fonden de Københavnske filmfestivaler, som også driver Københavns Internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX og fiktionsfilmfestivalen CPH PIX. Bob Dyland. 30. september | Royal Arena Dylan blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1988, og han ville være landet der alene baseret på sit arbejde i 1960'erne, da han skrev og indspillede noget af det mest varige og banebrydende materiale i musikhistorien. Selvom hans sangbog fra 60'erne indeholder klassikere som "Blowin' in the Wind", "Subterranean Homesick Blues", "Like a Rolling Stone" og "I Want You", er han ikke holdt op med at skrive og indspille anmelderrost materiale, og er miner konstant sine arkiver for at frigive tidligere uudgivet materiale. Efter 74 fantastiske optrædener i USA, drager 'The Rough and Rowdy Ways World Tour" til Europa og Storbritannien, og touren rammer Royal Arena d. 30. september i år! VIGTIGT: Denne koncert er et "TELEFONFRIT SHOW", det betyder at telefoner ikke er tilladt i salen under koncerten. |