KBH Events | Februar 2022

2022-02-03

VinterJazz

3 till 27 februari 2022

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer omkring 600 koncerter fordelt på flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Rønne. Kombinationen af festivalens længde plus det landsdækkende aspekt gør Vinterjazz til en mulighed for at møde internationale stjerner på turné, nye danske prisvindende projekter og koncerttemaer som Jazz for Kids, Future Sound of Jazz, Something Else m.fl.

Det, der gør Vinterjazz til en speciel musikbegivenhed, er, at det er et nationalt sammenskudsgilde mellem spillesteder og arrangører, musikere og publikum, de store byer og udkantsdanmark - et nationalt initiativ, som er skabt og finder sted lokalt. Vinterjazz er dog først og fremmest en klubfestival, som kickstarter sæsonen for de mange jazzklubber, som skaber et miljø, hvor jazzen kan udvikle sig og leve året rundt. Derfor er det også med stor glæde, at Vinterjazz de seneste år har sat ny rekord med deltagelse af op til 150 spillesteder og uafhængige arrangører.

 

 

 

Vinterbyhave

Pumpehuset 

12 februari 2022

 

Velkommen til Vinterbyhaven 2022 - det bliver helt genialt at se jer igen, for vi har i den grad savnet jer, siden Byhaven gik i vinterhi i september. Den 12.  februar vækker vi Byhaven igen og flytter hele molevitten - bænke, borde, kulørte lamper, sommerlige cocktails, skør naturvin og kolde økopilsnere fra Royal Beer - indenfor i Pumpehuset og holder en ægte sommerfest a la Byhaven. Oplev koncerter med Lucky Lo, Julie Pavon, Josie Amadonna, Atusji og Debbie Sings - vi fyrer den desuden af med karaoke og bingo.

 

 

 

Copenhagen Light Festival

4 till 27 februar 2022

 

Hele februar bliver det triste vintermørke erstattet af poetisk, overraskende, forunderligt og meditativt lys fra lysinstallationer.

Copenhagen Light Festival er primært koncentreret i indre by og Købenshavns havnen, og henvender sig til kulturelt interesserede, børn familier, nybegyndere og kenderere, til borgere og turister. Festivalen sigter mod at præsentere byens mange specielle steder som parker, pladser, facader og endnu skjulte steder, som får nye udtryk og stemninger.

Tag på kanalrundfart eller oplev værker og installationer til fods på en guidet tur.

 

 

 

Vinterferie

v. 7 og 8

 

Smukke lys i vintermørket, hyggelige teaterture og sjove museumsbesøg. I vinterferien i uge 7 og 8 er der ekstra tid til at skabe minder sammen med familien, og byen bugner med sjove aktiviteter og masser af hyggelige familieoplevelser. Nedenfor er en lille del af alle de mulige aktiviteter, du kan lave i løbet af sportsferieugen i København:

 

 

Monstre under Christiansborg

 

Fra d. 9. februar kan I opleve et farverigt og fantasifuldt univers fyldt med skabninger, der oplyser de mørke ruiner, når kunstneren Shane Brox's 12 følsomme monstre bliver sluppet løs i Ruinerne under Christiansborg. Udstillingen "Monster - stygge skabninger med store følelser" stiller skarpt på, hvilke følelser der aktiveres, når man eksempelvis bliver mobbet, har angst eller er forelsket - følelser både børn og voksne kan nikke genkendende til. Gennem udstillingen forsøger Shane at billedliggøre følelserne og åbne op for vigtige samtaler i familien. Udstillingen er gratis for børn under 18 år.

 

 

Kongeskibet Dannebrog hyldes i særudstilling

 

I 2022 fylder Kongeskibet Dannebrog 90 år. Det markerer M/S Museet for Søfart med en særudstilling "DANNEBROG - Kongeskib i 90 år" der sætter spot på det flydende slot. Udstillingen giver jer et indblik i livet ombord - fra besætningens hverdag til kongefamiliens private liv til søs. Særudstillingen åbner onsdag d. 9. februar. Husk at børn under 18 år har gratis adgang.

 

 

Børnesjov i Den Sorte Diamant

 

I vinterferien inviterer Det Kgl. Bibliotek alle nysgerrige børn og deres voksne til skattejagt og kreativt værksted med skatteæsker. På skattejagten skal I finde og udforske en gammel skriftrulle, de første skrifttegn, en ægte trolddomsbog, en original Tintin-tegning og mange andre skatte. Vinterferieaktiviteterne finder sted fra mandag til lørdag i uge 7 fra kl. 10.00-16.00.

 

 

Den Hemmelige Have i Glyptoteket

 

Få en meditativ, sansemættet og musikalsk oplevelse for hele familien, når blomsterkunstner POPPYKALAS, koreograf MYKA og komponist og musiker Di Garbi fører jer ind i en hemmelig have på Glyptoteket. I et eventyrligt lydlandskab kan I opleve dansende blomstervæsner, mens I sidder på tæppeøer omgivet af tekstilblomster. Opsætningen kan opleves i uge 7 og 8, og er for børn fra 5 år. Husk at I skal købe billetter.

 

 

Det Kgl. Teater - Matilda

 

Oplev familiemusicalen Matilda på Det Kgl. Teater. I musicalen møder I en magisk pige, der tager kampen op mod de voksnes uretfærdigheder. Matilda er nemlig en helt usædvanlig pige, der med sit kvikke hoved og sin livlige fantasi, tør stå ved sig selv og ændre sin skæbne. Matilda kan opleves fra d. 25. januar til d. 27. februar, og er for børn fra 7 år.

 

 

Copenhagen Contemporary

 

Copenhagen Contemporarys udstilling "Light & Space" er den største til dato, og den blænder op for en verden af lys, farver og gigantiske installationer, der vil imponere både store og små. Udstillingen strækker sig over alle Copenhagen Contemporarys fem udstillingshaller og ender i et interaktivt laboratorie, hvor I selv kan eksperimentere med lys, farve og rum samt bygge med gennemsigtigt LEGO og lys. I kan i hele uge 7 også opleve den danske lydkunstner Lars Greve med sin klarinet sætte lyd til Copenhagen Contemporarys 600 m2 store Hal 6. Et over 100 meter langt ventilationsrør, der engang lagde ramme om B&W's svejsehal, bliver vakt til live med lyde og musik, der inviterer gæster til at bevæge sig til en unik lytteoplevelse. Husk at børn under 18 år har gratis adgang. 

 

 

Tidsrejse på Esrum Kloster

 

Når Esrum Kloster holder vinterferie, kommer du med på en tidsrejse igennem menneskehedens syn på tro, universet og jorden - i fortid, nutid og fremtid.  I stjernerummet kan I fx gå på opdagelse i nutidens syn og viden om universet, og I kan finde ud af, hvilket stjernetegn I er, male det og lære, hvordan man ser det på himlen. Vinterferieaktiviteterne foregår fra lørdag d. 12. februar til søndag d. 20. februar kl. 10.00-16.00. Aktiviteterne er gratis, når entréen er betalt.

 

 

Science Camp på Naturcenter Amager Strand

 

Kom med på Science Camp på Naturcenter Amager Strand i vinterferien. Her kan I opleve 5 dage fyldt med forsøg, idéudvikling, eksperimenter, sjov og fællesskab. Denne gang kommer Science Camp til at handle om flydeevne og fremdrift, når I skal bygge jeres helt egne både. Science Camp er for børn i alderen 8 til 14 år og foregår hver dag i uge 7 fra kl. 09.00-15.00. Det koster 1100 kr. at deltage, og man køber billet til hele ugen.

 

 

Cavalluna - Celebration

Royal Arena

26 o 27 februari 2022

 

Det imponerende hesteshow CAVALLUNA - CELEBRATION kommer til København!

Der er garanti for fremragende underholdning for hele familien! Fra imponerende friesere til elegante arabere og søde miniponyer - der er noget for enhver smag! Uanset om man er stor eller lille, så er er CAVALLUNA - „CELEBRATION!" en kæmpe oplevelse! 

CAVALLUNA, fra holdet bag APASSIONATA, er et af Europas mest populære hesteshows, der gennem årene har begejstret hundredtusinder af tilskuere! Nu kommer Cavalluna endelig til Danmark med showet 'Celebration', der leverer underholdning i absolut verdensklasse. Publikum kan glæde sig til smukke heste, koreografi af høj klasse, følelsesladet musik og betagende effekter, alt sammen indrammet af en vidunderlig historie!

Historierne er skrevet af den Emmy-nominerede kreative instruktør Klaus Hillebrecht og byder bl.a. på en række af de smukkeste rytterhøjdepunkter fra tidligere shows, som endnu ikke har været vist i Danmark! Med „CELEBRATION!" får publikum mulighed for at opleve de mest populære rytterteams og ridestile på helt nært hold. Fra magisk frihedsdressur og actionfyldt trickridning til harmonisk dressur.

Showets store stjerner er bl.a. Bartolo Messina, med betagende frihedsdressur, holdene omkring Luis Valença og Sebastián Fernández som mester i Doma Vaquera, Sylvie Willms med hendes 14 heste såvel som trickrytterne på Equipe Hasta Luego med deres actionfyldte stunts og den alsidige Giona-familie med Hungarian Post.

 

 

Fastelavn

søndag den 27. Februar

 

Fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden fx kød, fed mad og lækkerier.

Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter reformationen i 1536, blev fastelavnsfesten ved med at eksistere.

 

Hvad betyder ordet "fastelavn"?

Fastelavn kommer fra tysk: "fastelabend", dvs. "faste-aften", dvs. aftenen før fasten trådte i kraft. Inden fasten gjaldt det om at smovse i nogle af de fede og lækre ting, som ikke ville komme på bordet i de næste 40 dage. Et andet dansk ord for festen var "faste-lag".

I praksis var det nu ikke kun aftenen inden fasten, at det gik løs. Der blev festet og spist i flere dage inden.

I sydeuropa hedder den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "farvel kød" på latin og "carne levare" at "fjerne køddet" på italiensk. Begge dele kan være en del af ophavet til ordet "karneval".

 

"...hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade"

"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have!"

 

Derfor spiser vi fastelavnsboller. Hvad er historien egentlig bag fastelavnsbollerne, og hvorfor får de os til at lave ballade - hvis de altså ikke kommer i maven?

Fastelavnsboller er bedst kendt i nordiske lande som Finland, Sverige, Norge, Tyskland og selvfølgelig Danmark. Fastelavnsbollerne hænger, som navnet antyder, sammen med fasten, som man i middelalderen afholdte op til påsken. Fasten varede i 40 dage og startede lige efter fastelavn.

Fasten symboliserede en anger- og forberedelsestid, hvor det enkelte menneske undgik forskellige former for nydelse, traditionelt visse former for mad.

Fasten betød derfor, at man skulle holde sig fra kød, mælk, æg, sukker og andre fødevarer. Derfor skulle det selvfølgelig markeres med fest og velsmagende måltider i rigelige mængder, inden fasten indtraf.

Med fastelavn lige om hjørnet, bugner byens bagerier allerede med de første cremefyldte, sprøde, glasurpyntede fastelavnsboller i alle regnbuens farver, som både børn og voksne kan køre ned i spandevis.

 

Andersen Bakery

Hvor: Thorshavnsgade 26, 2300 København S

 

Bageriet på Islands Brygge, som er kendt for sine smukke kager, håndværksbrød og økologiske råvarer, har kastet fastelavnsbollen, som vi kender den, op i luften, og kreeret en moderne og farverig udgave! De sirlige "boller" består af en croissantbund, creme, marmelade, skum og et sirligt låg, der er drysset med pulver. Fastelavnsbollen fås i 7 forskellige smagsvarianter - wauw!

 

 

Hart Bageri

Hvor: Gammel Kongevej 109, 1850 Frederiksberg C og Galionsvej 41, 1437 Copenhagen

 

Hos Hart Bageri gentager de succesen fra sidste år med to forskellige - og yderst velsmagende - fastelavnsboller. En åben, der er lavet af croissant, vaniljecreme og solbærmarmelade, som er toppet med skum og solbærpulver. Og en lukket udgave i en briochebolle, som er fyldt med remonce, dyppet i chokoladeganache og drysset med salt. Haps, haps, haps!

 

Juno the Bakery

Hvor: Århusgade 48, 2100 København Ø

 

De seneste par år er fastelavnsbolle-trenden herhjemme gået så meget amok, at der også er blevet hentet inspiration hos vores svenske naboer! Og hos det populære Juno the Bakery på Østerbro, kan I sætte tænderne i de lækre semlas, hvor bollen fyldes med marcipan og flødeskum. Slet ikke dumt! Fra slutningen af januar kan du smage herlighederne.

 
Reserver nu
reception@hotelcopenhagen.dk
Hotel Copenhagen
Egilsgade 33
2300 København S

Telefon: +45 32 96 27 27
Telefax: +45 32 96 83 08
 
reception@hotelcopenhagen.dk