KBH Events | April 2021

2021-04-02

 

COPENHAGEN SAKURA FESTIVAL

 

Langelinie Park, 17.-18 april


Festival komiteen har, på grund af den nuværende situation, besluttet at det desværre er usandsynligt, at begrænsningerne vil blive ophævet nok i april til at give mulighed for en fysisk festival. Det er derfor besluttet i stedet at afholde en lille virtuel festival, mens vi alle venter på 2022.


- - - - -


CPH:DOX

 

Charlottenborg Kunsthal, 21 april - 2 maj


CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største. CPH:DOX arbejder for at blive den bedste filmfestival i og for verden. Vi insisterer på at indfri dét forandringspotentiale, som kunst og dokumentarfilm har - værende potentialet til at ændre den sociale kontekst. Uanset om emnet er politisk, filosofisk, eksperimentelt eller blot belyser en snæver del af verden, udvider og facetterer dokumentarfilm altid modtagerens opfattelse af virkeligheden. Festivalen er centreret omkring Kunsthal Charlottenborg, CPH:DOXs internationalt roste festivalpalæ, som huser alt fra filmvisninger og koncerter til internationale brancheaktiviteter. Kunsthal Charlottenborg byder også på en mindre almindelig biograf, en spektakulær Virtual Reality-biograf, en kuratelet kunstudstilling, en interaktiv udstilling, samt flere talk- og loungeområder.


- - - - -


DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN

 

TIVOLI Glassalen, 29. april - 16. maj


Hakkebakkeskoven er fuld af forskellige dyr. Klatremusen, der elsker musik; Harepus, der bager kager; Den rare Bamsefar; og den lille Skovmus, der bare gerne vil have, at alle er gode venner. Dyrene lever i fordragelighed under skovens love. Men noget truer freden. Mikkel Ræv elsker at spise sine naboer og kun ved at holde sammen - forskelle til trods - kan skovens øvrige dyr klare skærene. Dyrene i Hakkebakkeskoven handler om nogle af livets største temaer: Om at holde sammen, passe på hinanden - og se styrken i vores forskelligheder. Men selvom temaerne er store, er Pelle Koppels opsætning legende let, humoristisk og fuld af små musikalske mesterværker. Dyrene i Hakkebakkeskoven præsenteres i samarbejde med Teater V.


- - - - -


PÅSKE I TIVOLI, 27 MARS -> 5 APRIL

 


Foråret er på vej!

Kom i påskestämning da smukke påskeliljer, farverige påskeæg og bløde påskelam indtager Haven sammen med masser af sjove overraskelser, når vi fejrer Påske i Tivoli. Glæd dig til et inspirerende påskeunivers med forårsunderholdning på programmet.

Påskemagien venter i Tivoli fra den 27. marts til den 5. april, hver dag fra kl. 11.00-20.00. I resten af april er der åbent fredag til søndag.

Når du planlægger dit besøg i Tivoli, skal du være opmærksom på, at vi har taget en række COVID-19-hensyn for at passe godt på vores gæster og medarbejdere.

Det betyder følgende for dit næste Tivoli-besøg:

Inden du besøger Tivoli, skal du reservere plads. Reservationen er det tidspunkt, du ankommer til Haven i. 

 

Gæster fra og med 15 år skal medbringe dokumentation for en negativ COVID-19-test, som er højst 72 timer gammel. 

 

I forbindelse med fremvisning af dokumentation for en negativ test, skal gæster fra og med 15 år fremvise ID. 

 

Hvis man har været smittet med COVID-19, er der ikke et krav om at fremvise en negativ test. I dette tilfælde skal der fremvises dokumentation for en positiv COVID-19-test, som er foretaget mindst 14 dage og højst 12 uger inden tidspunktet for Tivoli-besøget.

 

Gæster skal reservere tur i udvalgte forlystelser via den digitale forlystelses kø i Tivolis app.

 

Læs mere om de forskellige tiltag på denne side, som vi opdaterer løbende. https://www.tivoli.dk/da/praktisk/tivoli+aabner

 

- - - - -

Gavekort "Glad påske" – Påske – Gavekort – Rømø Manufaktur

 
Reserver nu
reception@hotelcopenhagen.dk
Hotel Copenhagen
Egilsgade 33
2300 København S

Telefon: +45 32 96 27 27
Telefax: +45 32 96 83 08
 
reception@hotelcopenhagen.dk