Føråret er kommet til København

2019-04-02

Copenhagen Architecture Festival  

4.-14.4  

  

Copenhagen Architecture Festival blev grundlagt i 2014 og har til formål at gentænke repræsentationen af arkitektur, at fremhæve dens kvaliteter og mangfoldighed og at skabe diskussion. Festivalen byder på masser af interessante filmvisninger, foredrag, walks, masterclasses, workshops og internationale udstillinger som sammen viser mangfoldigheden i begrebet arkitektur. Hvert år udstikker festivalen sin retning gennem et særligt tema, og i år er det "Changing Ideals". Temaet er inspireret af 100 års jubilæeet for Bauhaus bevægelsen og Danmarks Almene Boliger. 

 

 

 

 

Tivoli - påsk & sommer 

Tivoli 

4.-22. april 

 

Smukke påskeliljer, farverige påskeæg og bløde påskelam indtager Haven sammen med masser af sjove overraskelser, når vi fejrer Påske i Tivoli fra 4.-22. april. Du kan opleve smukke Illuminationer på Tivoli Søen, sjov og ballade med Rasmus Klump, parader med Tivoli-Garden, påskeforestillinger og meget mere. 

 

Sommer i Tivoli er magisk, når stauder, blomster og buske står som nogle af Danmarks smukkeste. Nyd en gåtur i den smukke Have med eksotisk arkitektur, historiske bygninger og humørspredende hvin. Om aftenen skaber tusindvis af funklende lamper en eventyrlig atmosfære, der er helt unik. 

 

 

 

 

Aziz Ansari  

DR Koncerthuset  

8.-9.4 

 

Med den prisbelønnede stjernekomiker Aziz Ansaris nye stand-up show "Road To Nowhere" i Koncersalen får det danske publikum comedy i verdensklasse. Komikeren og skuespilleren m.m. er bl.a. kendt for serierne "Master of None" og "Parks and Recreation". Nu er Aziz Anzari tilbage med dugfriske jokes og drager på turné i hele verden med sit nye show "Road to Nowhere", der lægger vejen forbi København til foråret, hvor stjernekomikeren besøger DR Koncerthusets Koncertsalen.  

 

 

 

 

Michelle Obama  

Royal Arena  

9.4  

 

Deltagerne ved Mrs. Obamas' events vil høre hendes ærlige refleksioner om de erfaringer og begivenheder, både offentlige og private, der har formet hende fra barndommen på South Side i Chicago til sine år som en leder, der skulle balancere kravene omkring moderskab og arbejde, til årene på den mest berømte adresse i verden. Michelle Obama er blevet en af de mest ikoniske og beundrede kvinder i vores æra. Som USAs førstedame - den første afrikansk-amerikanske i den rolle - var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og verden over. Moderator: Rachel Ray 

 

 

 

 

Handboll, EM-kval  

Royal Arena  

13.4  

 

Guldstøvet har kun lige lagt sig, før københavnerne igen kan få glæden af et gensyn med de danske verdensmestre. Det er derfor med stor glæde, at Dansk Håndbold Forbund kan offentliggøre, at verdensmestrene vender tilbage til Royal Arena, så danske håndboldfans endnu en gang får mulighed for at sikre sig adgang til håndbold i verdensklasse i den nye multiarena i København. Sammen med det færøske håndboldforbund arrangerer Dansk Håndbold Forbund et dobbelt EM-kvalifikationsarrangement lørdag den 13. april, hvor Færøerne møder Ukraine klokken 17.45, og derefter tager Danmark imod Montenegro klokken 20.15. 

 

 

 

 

Dejlig er Norden  

DR Koncerthuset  

15.4  

 

Vi elsker at drille hinanden. Vi er arvefjender, når vi mødes i sport. Vi har endda været i krig med hinanden flere gange. Men hvor har vi meget til fælles. De nordiske lande deler kultur, historie, værdier, sprog og humor i et unikt venskab, der strækker sig flere tusinde år tilbage. 

Dette venskab fejrer vi den 15. april med et stort gallashow i Koncertsalen i DR Koncerthuset. Showet tager udgangspunkt i de fællesskaber og ligheder, som de nordiske lande har opbygget gennem tiden, men som i ethvert søskendeforhold bliver også plads til kærlige drillerier. 

Fra Mumitroldene til - nordiske kunstnere har vakt genlyd over hele verden. Men hvad er fællestrækkene i nordisk kultur egentlig? I løbet af showet tager vi på en rejse igennem nordisk musik, litteratur, TV og madlavning i jagten på det, der binder os sammen som folk og kulturer. 

Vi får besøg af en perlerække af nordiske musikere, der mødes på tværs af genrer og landegrænser - fra pop og jazz til hiphop, klassisk og korsang. På scenen vil man også kunne finde komikere, dansere og skuespillere fra de fem nordiske lande. 

Gallashowet afholdes i forbindelse med 100-året for stiftelsen af Foreningen NORDEN, der blev grundlagt som en fredsbevægelse efter første verdenskrig og senere spillede en aktiv politisk rolle i forbindelse med stiftelsen af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Kom med til en varm og underholdende aften, når det nordiske fællesskab fejres med et storslået gallashow i Koncertsalen. Et show, der bugner af nordisk musik, litteratur, historie og humor i en fejring af vores fælles fortid, nutid - og fremtid. 

 

 

 

 

Drottningens Margrethes födelsedag  

Amalienborg  

16.4  

  

16. april finder HM Dronning Margrethe IIs fødselsdag sted. Hvert år bliver dagen markeret på Amalienborg, når dronningen og hendes familie viser sig på balkonerne klokken 12. Amalienborg Slotsplads er i dagens anledning fyldt med danskere og besøgende, som ønsker dronningen tillykke med fødselsdagen. Den kongelig Livgarde vil bære røde gallauniformer til vagtskiftet. 

 

 

 

 

Påskferie  

18.-22.4  

 

I påskeferien er de danske skoler lukket, og ferien bliver derfor brugt til at være sammen med familien. Mange af byens store attraktioner har særlige påskeevents for både besøgende og københavnere af alle aldre. Påskeferien falder forskelligt hvert år, og påskebegivenhederne skifter også. Steder som Tivoli, Zoo og Bakken er dog altid et besøg værd i påskeferien. 

Mange danske familier fejrer desuden Påsken med en traditionel, dansk påskefrokost. 

 

  

Påsk  

19.-22.4  

 

 

 

 

48Hours Festival  

26.-28.4  

  

Kom med når hele Københavns baggård inviterer indenfor til 48 timers festival på Nørrebro. 

48TIMER er navnet på en årlig kulturfestival på Nørrebro. Med masser af opbakning fra Nørrebros lokalmiljø fyldes bydelen med hyggelige, inspirerende og festlige arrangementer for lokale, store og små og selvfølgelig for de, der kommer udefra. 

Nørrebros kulturliv gør plads til små, skæve børnearrangementer, store koncerter, finurlige workshops, gadefester, kunstudstillinger og meget mere. 

 

 

 

 

The Illusionists: Direct from Broadway 

Royal Arena  

26.-27.4  

 

Efter at have sat rekord rundt om i verden er Broadways bedst sælgende trylleshow, "The Illusionists: Direct from Broadway", nu klar til at fascinere publikum i Royal Arena i København d. 26.-27. april 2019. I denne imponerende forestilling kan du opleve nogle af verdens dygtigste tryllekunstnere. Millioner af mennesker verden over har overværet disse utrolige talenter, der tilsammen udgør forestillingen "The Illusionists: Direct from Broadway". Som publikum overværer man tricks såsom tankelæsning, levitation og forsvindingsnumre. Forestillingen imponerer publikummer i alle aldre med nogle af de mest chokerende og forbløffende numre, der nogensinde er sat sammen på en scene. 

 

 

 

 

Copenhagen Sakura Festival  

Langelinie Park  

27.-28.4  

  

Tag med til en japansk kulturdag og fejring af de smukke Sakura-træer. Med Copenhagen Sakura Festival bringes denne japanske tradition til København med et kulturelt arrangement i Langelinie Park i slutningen af april. På det tidspunkt vil områdets 200 Sakura-træer stå som en prægtig blomsterhimmel over parken. 

Til festivalen kan du dykke ned i den i den Japanske kultur og kunstformer såsom trommeshows, folkedans og martial arts. Uanset hvad vil du helt sikkert få en kulturrig dag med masser af forårsstemning og Zen.


 
Reserver nu
reception@hotelcopenhagen.dk
Hotel Copenhagen
Egilsgade 33
2300 København S

Telefon: +45 32 96 27 27
Telefax: +45 32 96 83 08
 
reception@hotelcopenhagen.dk